Flytbar Multihal med mange muligheder
Den flytbare Multihal er ABC’s løsning på store åbne rum med højt til loftet. Den præfabrikerede hal produceres og pakkes på vores fabrik, så den kan leveres og opstilles på rekordtid. Bygningen kan bruges til mange forskellige formål: Indendørs butikscentre, showrooms, konferencelokaler, værksted, lager eller brandstation, er blot nogle af funktionerne og mulighederne.
Brug for hjælp til at vælge den rette løsning? Vores dygtige konsulenter hjælper dig igennem projektet fra indledende design og planlægning, til bygning og udførelse af hallen – alt i totalentreprise. Ligeledes kan vi være behjælpelig med anlæg af p-pladser, flisebelægninger og jord entreprise i det omkringliggende område, idet vi har alle faggrupper samlet under et tag.
Teknisk data
Bredde: 12-15 meter
Længde: Uendelig
Indvendig højde: 4-6 meter
Se infoblad for Multihallen her.
Indretning og opstilling af hallen efter behov
Multihallen opbygges med et skelet af limtræ og siderne beklædes med facade plader efter ønske. Siderne og loftet er velisoleret og har derfor et lavt energiforbrug. Bunden kan desuden laves som en midlertidig løsning, dog vælger de fleste at få et terrændæk støbt i beton, også valgt ud fra behovet i hallen. Ønskes multihallen lejet har den en højde på 4 meter, men ved permanent opstilling og køb en højde på op til 6 meter.
Mangler I hal plads? Multihallen kan stilles op og tages hurtigt ned igen, og kan derfor flyttes fra sted til sted. Og er derfor et glimrende supplement til kortsigtede løsninger på pladsproblemer med at der ikke er ”højt nok til loftet”.