Ny designbog med inspiration til fremtidens træbyggeri
I starten af april udkom den nye designbog ”Inspiration til Fremtidens Byggeri” fra Træ i Byggeriet. Bogens 300 sider indeholder hele 67 inspirationsbyggerier fra medlemsvirksomhederne, hvis hovedaktivitet er træ og træbaserede produkter. Sammen med resten af foreningen håber vi, at den nye designbog kan være med til at begejstre byggebranchen til at vælge mere træbyggeri i fremtiden. Designbogen kan læses online her eller ved at trykke på billedet.

Træ i Byggeriet – hvad er det for en størrelse?
Som medlemsvirksomhed af foreningen Træ i Byggeriet er vi med til at gå forrest med ønsket om, at gøre træ til et mere naturligt valg i byggebranchen. Interesseforeningen består af indflydelsesrige virksomheder i byggesektoren, som alle er dedikerede til at øge anvendelsen af træ i byggeriet. Med dedikationen og dette fokus på træ håber vi sammen med resten af medlemmerne, at udbrede kendskabet til træets adskillige anvendelsesmuligheder og bæredygtige egenskaber.
Byggerierne i bogen er alle opført af medlemsvirksomhederne, men de viser blot et udpluk af det der laves til dagligt, og træets fordele når det anvendes i byggerier. Vi er i bogen præsenteret med både vores midlertidige og permanente løsninger, og du kan finde vores projekter løbende i hele bogen. Læs mere om foreningen Træ i Byggeriet på deres hjemmeside eller om ABC’s tilgang til FN’s 17 verdensmål her.



Formålet med ”Inspiration til Fremtidens Byggeri”
Som navnet indebærer, er designbogen ment som en inspirationskilde men også som et opslagsværk. Byggerierne i bogen er valgt for at vise og dokumentere, at det ikke er et nyt foretagende at bygge med træ. Samtidig er de til for at vise bygherrer, aktører i byggebranchen og arkitekter alle de imponerende muligheder anvendelsen af træ i byggerier kan medføre.
På trods af bogens størrelse, er inspirationsbyggerierne blot et uddrag af træprojekter fra foreningens medlemmer. Træ er ikke blot et bedre valg for miljøet, da det er en fornybar ressource, men også et levende og flot materiale med unikke arkitektoniske potentialer. Samtidig viser tal at mængden af høstet træ er steget i Europa siden 1990, og skovvæksten substantielt mere. Så potentialet for træbyggeri er stort og kan udvides, så længe man tænker bæredygtigt, for ikke at skade miljøet og Europas skove.
