spar energi: ABC Pavilloner udlejer energistationer
Energibesparende opvarmning af modulbyggeri
Vi introducerer nu energistationer til udlejning af ABC moduler! Det nye tilbud udvider mulighederne for miljøvenlig opvarmning i ABC udlejningsmoduler, ideelle til daginstitutioner, skoler og kontorbygninger.
Efterspørgslen efter miljøvenlig opvarmningsløsninger stiger, og her er gode nyheder til dem, der leder efter en effektiv og økonomisk opvarmningsløsning til lejede modulbygninger. ABC Pavilloner, leverer allerede energistationer til vores købsmoduler. Vi udvider nu vores service til også at inkludere udlejning af energistationer til vores udlejningsmoduler. Denne nye udlejningsmulighed betyder, at kunderne kan få skræddersyede opvarmningsløsninger, der passer til deres specifikke behov. ABC udlejer typisk moduler til daginstitutioner, kontorer og skoler og vi tilbyder nu dette miljøvenlige alternativ til opvarmning.
“Ved at tilbyde muligheden for at leje en energistation sammen med vores udlejningsmoduler giver vi vores kunder en fleksibel opvarmningsløsning, der samtidig er energibesparende. Som virksomhed har vi selv et stort fokus på at blive CO2-neutrale, og derfor er det selvfølgelig et naturligt tiltag at kunne tilbyde CO2-besprende opvarmningsløsninger til vores kunder, siger autoriseret VVS-installatør A/K hos ABC Pavilloner Michael Jensen og fortsætter:
“Vi kan som udgangspunkt levere energistationer til moduler på op mod 300 kvadratmeter. Men skulle der nu opstå et behov for en varme pumpe til et større modul, kan vi også levere det.
ABC Pavilloner’s energistation er en kompakt enhed, der placeres ved siden af modulbyggeriet. Denne smarte løsning eliminerer behovet for et separat teknikrum indenfor, hvilket sparer værdifuld plads. Energistationen er udstyret med en varmepumpe, der udnytter varmen fra luften til at opvarme både bygningen og vandet indenfor. Uanset om det er bidende koldt udenfor, kan varmepumpen arbejde effektivt året runde. ABC Pavilloners energistationer anvender avancerede luft-til-vand-varmepumper for optimal effektivitet.
Godt for både økonomien og klimaet
En energistation er særlig relevant for moduler, der ikke har adgang til andre opvarmningskilder, udover elektricitet. Dette gælder især områder, hvor tilslutning til fjernvarme ikke er mulig, eller hvor en midlertidig tilslutning vil være økonomisk ufordelagtig og dermed resultere i spildte ressourcer. Med andre ord kan en energistation være både økonomisk og miljømæssig fordelagtig.
“Når man sammenligner energiforbruget ved en energistation med eksempelvis fjernvarme og naturgas, vil det i de fleste tilfælde være mere energieffektivt at vælge en varmepumpe. Samtidig kigger mange af vores udlejningskunder ind i, hvordan de i højere grad kan reducere deres CO2-udledning, hvilket en energistation kan bidrage til. Vi er derfor meget glade for at kunne matche kundernes efterspørgsel på mere klimavenlige opvarmningsløsninger til vores udlejningsmoduler, lyder det fra Michael Jensen.
Energistationerne findes i varierende størrelser VP200 & VP300. Kontakt os på T. +45 8681 2630 og hør nærmere eller læs mere om energistationerne her.
Tilbage