Modulbygget undervisningsbygning med udvendig trappe og siddeområde på Aarhus Business College.

Modulbygninger løste akut pladsproblem hos Aarhus Business College

Akut pladsproblem, blev løst med midlertidige undervisningslokaler

Midlertidige undervisningslokaler fra ABC Pavilloner blev løsningen for Aarhus Business College i Risskov, der oplevede en stor stigning i optaget på HHX.

Til skoleåret 2024/25 steg søgningen til HHX-afdelingen i Risskov med 20,9 % i forhold til året før, hvilket betød, at 399 elever skulle have plads til skolestarten i august. Der var derfor et akut behov for egnede lokaler.

-Vi har set en konstant stigende interesse for HHX, hvilket gav os kort tid til at etablere nye undervisningslokaler. Her var det afgørende med en leverandør, der kunne levere hurtigt. Heldigvis var ABC Pavilloner klar til at træde til,” fortæller Martin Bøndergaard Sørensen, Facility Manager på Aarhus Business College.

Byggeproces på bare tre måneder

Mange forventer, at en skoleudvidelse tager mange måneder, måske år. I dette tilfælde tog det kun tre måneder fra start til brug af de fem nye undervisningslokaler. Modulbyggeri sikrede en hurtig proces, da 80 % af bygningen var færdig ved levering.

Genanvendte moduler

Heldet var med både ABC Pavilloner og Aarhus Business College, da tidligere undervisningslokaler på en skole i Hvidovre med få tilretninger kunne bruges på HHX i Risskov.

Vi er glade for, at Aarhus Business College rakte ud til os igen. Modulerne havde tidligere fungeret som undervisningslokaler i Hvidovre og krævede kun mindre tilpasning,” siger Dennis H. Vegeberg, afdelingsleder hos ABC Pavilloner. “Vores moduler har en genanvendelsesprocent på op til 75 %, hvilket giver god mening både økonomisk og miljømæssigt.

Skulle der blive behov for yderligere undervisningslokaler på et senere tidspunkt, er bygningen allerede forberedt til eventuel ekstra udvidelse af førsteetagen.

En tryg proces for kunden

En tryg proces for kunden
Aarhus Business College har lejet de midlertidige modulbygninger for en periode på tre år med mulighed for forlængelse.

For at lette den daglige drift og sikre tryghed i lejeperioden har Aarhus Business College valgt Facility Management som en del af aftalen med ABC Pavilloner. Aftalen indeholder service og vedligeholdelse af tekniske komponenter som ventilation, varmepumpe og VVS-installationer Pavilloner.

Hos Aarhus Business College er der også stor tilfredshed med det færdige resultat:

Martin Bøndergaard Sørensen udtrykker stor tilfredshed med forløbet og roser ABC Pavilloners rådgivning gennem hele processen, som også involverede samarbejde med bygherrerådgiveren Tri-Consult. “Vi og eleverne er meget glade for de nye undervisningslokaler, som fungerer rigtig godt og blev leveret til tiden,” siger han.

Med disse modulbyggede undervisningsfaciliteter har Aarhus Business College sikret en funktionel og bæredygtig løsning, der kan tilpasses fremtidige behov.

Andre referencer – læs mere her: Referencer for skoler og modulbyggede undervisningsløsninger

Tilbage