ABC & Concept Living stiller op til Ejendomsmessen
Ejendomsmessen 2022:
Find os på stand nummer B:04, og hør mere om modulbyggeri
Når dørene åbner til Ejendomsmessen 2022 i Brøndby Hallen, er vi klar til at fortælle en masse om, hvilke anvendelsesmuligheder og fordele modulbyggeri har, og hvordan vi bygger med fokus på miljøet.
Den 1. og 2. juni afholdes Ejendomsmessen for professionel drift og renovering af fast ejendom i Brøndby Hallen. Her stiller vi op med en stand for både ABC Pavilloner og Concept Living. Her vil vi således både fokuserer på præfabrikerede permanente modulbyggerier samt mulighederne for udlejning og gensalg af midlertidige løsninger.
– Modulbyggeri kan anvendes til rigtig mange forskellige formål. Det kan eksempelvis være institutioner, kontorlokaler og boliger. Her har vi især specialiseret os inden for blandet andet studieboliger, da der de seneste år har været en stor efterspørgsel på det i de større byer, forklarer direktør i ABC Pavilloner og Concept Living, Kjeld S. Facius, og fortsætter:
– Derudover leverer vi også genhusningsløsninger, som vi blandt andet har mærket en stigende efterspørgsel på i forbindelse med de mange flygtninge fra Ukraine. Her kan vi opstille lejlighedskomplekser med alt lige fra etværelseslejligheder til boliger med plads til større familier. Så kan flygtningene få et roligt og hjemligt sted at opholde sig midlertidigt. Og det er bare nogle få eksempler på de mange forskellige anvendelsesmuligheder, vi blandt andet vil sætte fokus på og vise billeder af på Ejendomsmessen 2022.
Hvis du allerede nu er nysgerrig, kan du se referencer for vores tidligere genhusningsløsninger her.
Genanvender en stor andel
Foruden de mange forskellige anvendelsesmuligheder kommer virksomhederne også til at fortælle mere om, hvordan både de midlertidige og permanente moduler bliver produceret med fokus på miljøet.
– Vi har gennem mange år, og særligt de seneste, haft et stort fokus på udviklingen af flere bæredygtige tiltag i mange led af vores virksomheder. Derfor giver det rigtig god mening, at vi på Ejendomsmessen dykker ned i nogle af de indsatser, vi er kommet i mål med i forbindelse med vores modulbyggerier. Et helt konkret eksempel er, at vi har formået at øge genanvendelsesandelen af de multimoduler, der bliver anvendt til for eksempel daginstitutioner, skoler og kontorbygninger, så den nu er oppe på hele 75 procent, hvilket er meget højt for branchen, forklarer Kjeld S. Facius.
Både ABC Pavilloner og Concept Living har produktion i Engesvang, der ligger lige ved Silkeborg. Hvis du har lyst til at møde os på Ejendomsmessen i år, kan du gratis tilmelde dig her.
Tilbage