Produkter fra ABC Pavilloner A/S
En god og hurtig løsning på et midlertidigt eller permanent pladsproblem
Hos ABC Pavilloner A/S er både vores midlertidige pavilloner og permanente præfabrikerede modul- og elementbygninger opført i gode, robuste og bæredygtige materialer. Alle vores bygninger opføres efter kundens ønsker og behov, og vi gør meget ud af at rådgive vores kunder både før, under og efter byggeriet.
Miljøvenlige produkter i højsæde – det er sund fornuft
Vi går op i at leve op til de skrappe miljø- og kemikaliekrav der er for byggerier, og store dele af vores byggematerialer er derfor svanemærket. Vi har igennem en længere periode arbejdet med recycling, og derigennem øget genanvendelsen af byggematerialerne fra vores moduler. På den måde kan vi leve op til svanemærkets citat: ”Dit valg i dag betyder alverden i morgen. Bedre for miljøet. Bedre for dig.”
Selve byggefasen foregår på vores fabrik i Engesvang ved Silkeborg, hvor vores moduler bliver produceret i tørre haller. Her bygger vores dygtige håndværkere enhederne efter vores høje kvalitetskrav, samtidig med at vores jord- og kloakafdeling klargør fundamentet på byggepladsen. På den måde er vi klar til at opstille bygningen på en eller nogle få dage. Afsluttende gennemgår vi sammen med kunden den færdige bygning før afleveringen af projektet er komplet leveret.