Midlertidige pavilloner holder tandlægeklinik i drift under renovering

Fem pavilloner sikrer tandlægeklinikkens hverdag under renoveringen

Mens Boligforeningen AAB gennemfører en omfattende helhedsrenovering af Bellahøj i Brønshøj, er tandlægeklinikken Bellatand blevet genhuset i midlertidige pavilloner fra ABC Pavilloner. Løsningen sikrer, at klinikken kan fortsætte behandlingen af patienter gennem hele renoveringsperioden.

ABC Pavilloner har leveret fem moduler, som danner rammen om tandlægeklinikkens daglige aktiviteter i en lejeperiode på cirka 14 måneder. Genhusningen gør det muligt for klinikken at holde åbent, mens erhvervslokalerne moderniseres som en del af den samlede renovering.

Effektiv genhusning med fokus på hverdagen

Ved en genhusning er det vigtigt, at overgangen til de midlertidige rammer bliver så gnidningsfri som muligt. Ifølge Jan Hansen, seniorprojektleder i AAB, er samarbejdet med ABC Pavilloner forløbet tilfredsstillende: 

Der har løbende været nogle små justeringer, som vi også forventede, der ville være, da pavillonerne sætter sig i tiden efter opstillingen på stedet. ABC Pavilloner har i den forbindelse været effektive til at løse problemerne, så tandlægeklinikken har fået så få forstyrrelser i hverdagen som muligt.

- Jan Hansen, seniorprojektleder i AAB


Selvom mindre justeringer har været en naturlig del af forløbet, har de været håndteret hurtigt, så klinikken har kunnet opretholde den daglige drift med minimale forstyrrelser.

Lyse rammer til både patienter og personale

Også hos Bellatand er der tilfredshed med de midlertidige faciliteter. Her fremhæves både indeklimaet, indretningen og den enkle indflytning som væsentlige fordele. 

Lokalerne er store og lyse, her er varmt og dejligt, og vores kunder er meget positive over faciliteterne og indretningen. Alt var afleveret rengjort og indflytningsklart, så det har været nemt og en fornøjelse at flytte ind.

- Karina Furbo, klinikassisten og receptionist hos Bellatand


De midlertidige pavilloner har dermed skabt trygge og funktionelle rammer for både patienter og medarbejdere, mens arbejdet med de permanente lokaler står på.

1776150476770
1776150477509
1776150484976
1/3

Pavilloner skaber fleksibilitet under renoveringsprojekter

Når større renoveringer kræver midlertidig genhusning, kan pavilloner være en fleksibel løsning, der sikrer kontinuitet i hverdagen. For virksomheder og klinikker betyder det, at de kan fortsætte deres aktiviteter, mens de permanente faciliteter bliver opgraderet.

Projektet i Brønshøj viser, hvordan en gennemtænkt genhusningsløsning kan skabe stabile rammer under hele renoveringsperioden til gavn for både medarbejdere, patienter og bygherre.

 

Scroll til toppen