Invitation til faglig vidensdag d. 28. august 2026
Hvordan udfordrer vi vanetænkningen i byggeriet?
ABC Pavilloner inviterer til vidensdag om ansvarligt byggeri, bæredygtighed og klogere brug af kvadratmeter.
Hvordan kan byggebranchen tænke nyt, når kravene til bæredygtighed, fleksibilitet og ansvarlig ressourceanvendelse bliver stadig større? Det er omdrejningspunktet, når ABC Pavilloner fredag 28. august inviterer til vidensdag under overskriften ”Det ansvarlige byggeri nu og i fremtiden”.
For andet år i træk åbner den midtjyske modulproducent dørene til virksomheden i Engesvang mellem Ikast og Silkeborg for en dag med faglige oplæg, inspiration og videndeling på tværs af byggebranchen.
Fokus på konkrete løsninger
Ambitionerne om et mere bæredygtigt byggeri er store. Men hvordan omsættes de til konkrete løsninger, når det handler om materialer, fleksibilitet, levetid og den måde, vi anvender vores bygninger på?
Det er nogle af de spørgsmål, som deltagerne skal være med til at udforske.
Byggebranchen står midt i en omstilling, hvor vi skal finde nye svar på komplekse udfordringer. Derfor ønsker vi at skabe en dag, hvor forskellige perspektiver samles, og hvor vi kan dele erfaringer på tværs af fagligheder. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår gennem dialog, nysgerrighed og samarbejde.
- Kjeld S. Facius, direktør i ABC Pavilloner
Signe Wenneberg udfordrer vanetænkningen
Dagens hovednavn er foredragsholder, folketingsmedlem og boligordfører Signe Wenneberg, som med sine markante holdninger til bæredygtighed, arkitektur og bygningskultur vil sætte fokus på, hvordan vi kan gentænke fremtidens byggeri.
Med mottoerne ”Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget” og ”Bevar eller forklar” vil hun blandt andet udfordre virksomheder og enkeltpersoner til at se på, hvordan de selv kan bidrage til en mere ansvarlig udvikling af byggeriet.
Programmet byder også på oplæg fra virksomheden a:gain, der arbejder med at forvandle overskudsmaterialer fra byggebranchen til dokumenterede byggeprodukter, samt Tegnestuen Vandkunsten, som deler erfaringer fra projekter, hvor rammerne for moderne byggeri er blevet gentænkt.
Vi har sammensat et program med stærke faglige stemmer, som hver især udfordrer vanetænkningen og viser, hvordan ansvarligt byggeri kan se ud i praksis. Fælles for dem er, at de arbejder med konkrete løsninger og nye perspektiver på, hvordan vi bygger og bruger vores kvadratmeter klogere.
- Kjeld S. Facius, direktør i ABC Pavilloner
Oplev ABC Pavilloners udstillingsby
Ud over de faglige oplæg får deltagerne mulighed for at opleve ABC Pavilloners udstillingsby med fleksible modulbygninger og møde udvalgte leverandører og samarbejdspartnere.
Vidensdagen er dermed både en mulighed for at få ny viden, blive inspireret og diskutere, hvordan byggebranchen kan udvikle sig i en mere ansvarlig retning.
Praktisk information
Vidensdag: Det ansvarlige byggeri nu og i fremtiden
Dato: Fredag 28. august 2026
Tid: Kl. 10.00-14.30
Sted: ABC Pavilloner, Fundervej 44, Engesvang
Tilmelding kan ske på siden her senest den 19. august: Læs mere om arrangementet og se programmet her