Udendørs areal ved daginstitution i Hillerød med ny modulbygget tilbygning, farvede døre til grupperum og ventilationsanlæg på taget

Stort modulbyggeri i Hillerød Kommune sikrer på kort tid nok pasningspladser

Stigende børnetal og for få daginstitutionspladser – Modulbyggeri til daginstitution i Hillerød

For at løse udfordringen med manglende institutionspladser har Hillerød Kommune valgt modulbyggeri, hvilket giver en fleksibel og hurtig løsning.

Den integrerede daginstitution i Hillerød, Birgitte Gøye Børnehus, er i efteråret 2024 blevet udvidet til dobbelt størrelse med en stor tilbygning. Modulproducenten ABC Pavilloner A/S i Midtjylland står bag.

Udfordringen for Hillerød Kommune var et stigende børnetal og for få daginstitutionspladser. Løsningen blev modulbyggeri fra ABC Pavilloner. Efter meget kort tid – blot 8 måneder fra byggetilladelsen blev givet – er udvidelsen til dobbelt størrelse med pavilloner en realitet. I alt 15 præfabrikerede moduler på i alt 738 m2 danner nu de nye rammer for mange af kommunes små poder.

Tiden var et afgørende parameter

For halvandet år siden flyttede Birgitte Gøye Børnehus ind i bygningen, der tidligere har huset Herluf Trolles Børnehus. Det er nu disse lokaler, der udvides med en tilbygning, så man kan håndtere det stigende børnetal, som kommunen oplever. Normalt kan det tage rigtig lang tid at opføre en børnehave, da der skal mange pædagogiske overvejelser bag rammerne. I dette tilfælde har det dog skullet gå stærkt. Her har det været en stor fordel, at ABC Pavilloner tidligere har opført lignende institutioner, og at virksomhedens byggemetode er yderst effektiv, siger Lisbeth Werup Steffensen, rådgiver og projektleder fra ARCnordic A/S – Arkitekter, Ingeniører og Bygherrerådgivere.

En væsentlig årsag til den korte leveringstid er den simultane byggeproces, hvor modulerne produceres indendørs, mens byggepladsen samtidig klargøres med bl.a. installationer til vand, kloak og el.

Tilbygningen fremstår som en naturlig del af det eksisterende

Det har været et krav til byggeriet, at tilbygningen skulle fremstå som en integreret del af det eksisterende børnehus. Som en af pædagogerne bemærkede, vil nogle børn tilbringe hele deres vuggestue- og børnehavetid i tilbygningen, og derfor hat det været utrolig vigtigt, at rammerne også har været derefter. Det synes jeg, vi er lykkedes rigtig godt med, forklarer Lisbeth Werup Steffensen.

Tilbygningen er baseret på den eksisterende modulløsning, som ABC Pavilloners søstervirksomhed Concept Living leverede for nogle år siden. Derfor har der også været fokus på, at materialevalget matcher den eksisterende bygning. Selvom bygningerne kun er forbundet med et halvtag, er den arkitektoniske sammenhæng tydelig.

Med dette modulbyggeri til daginstitution i Hillerød har kommunen sikret, at flere børn får adgang til moderne og fleksible institutionsfaciliteter. De 15 moduler til børnehuset er desuden designet, så de kan tilpasses løbende. Fx skal der ikke være børnehavegrupper i samtlige rum fra start, men det er muligt at udvide, hvis behovet opstår over tid

Ud over opførelsen af selve bygningen har ABC Pavilloner også stået for anlægsarbejdet og flisebelægningen rundt om bygningen.

Læs mere om finanscelle muligheder på børneinstitutioner. Lej et præfabrikeret byggeri nu og ej det om 10 år

Andre referencer – læs mere her

Tilbage