Om os

Udlejning og salg af pavilloner, moduler og præfabrikeret byggeri

ABC Pavilloner A/S er en af selskaberne under Dansk ABC Holding ApS, der driver udlejning og salg af ejendomme samt pavilloner, moduler og præfabrikeret byggeri til alle formål. Selskabet blev stiftet i 1999, og ejes og drives i dag af Lene & Kjeld S. Facius fra adressen Fundervej 44, 7442 Engesvang.

Firmaet beskæftiger ca. 125 medarbejdere fordelt på 4 adresser, hvoraf de 3 ligger i Danmark. Langt de fleste medarbejdere er dog beskæftiget på adressen i Engesvang, hvor nye moduler bliver produceret og klargjort.

Opportunities without limits!
Vi har en holdning om at vi altid skal være proaktive og i en fremad bevægende proces, der styrker samhandel mellem os og vores leverandører, samarbejdspartnere og kunder. Vi skal nemlig skabe Shared Value for alle involverede! Vores proaktive proces hjælper os også med at fremme motivationen med moral, etik og fornuft.

Vores fokusområder

Vi fokuserer på fleksible indretningsmuligheder både i modulerne og deres kvalitet. Derudover har vi en visionær indstilling til udvikling indenfor branchen. Vores fokusområder kan idet opstilles som følgende:

  • Udlejning og salg af kvalitetsmoduler til brug til b.la. kontor, undervisning, institutioner og genhusning
  • Præfabrikeret bæredygtigt byggeri i total- eller hovedentreprise
  • Produktion af præfabrikerede bygningselementer til entreprenører

Vision og målsætning

Vores målsætning er at være blandt de allerbedste producenter af præfabrikerede boliger og bygninger til erhvervsmæssige formål. Derfor er vi også i konstant udvikling, hvad angår nye byggemetoder, de færdige produkter og vores medarbejderes kompetencer.

For at kunne levere den bedste ydelse til vores kunder, har vi alle faglige håndværkergrupper repræsenteret, samt autoriserede kloak-, VVS- og el installatører. Vi har desuden både bygningskonstruktører og bygningsingeniører ansat for at kunne rådgive vores kunder bedst muligt gennem hele byggeforløbet.

Dette kan ses i vores grundsten:

  • Respekt for det enkelte menneske
  • Bedst mulig service til vores kunder
  • Et højt kvalitetsniveau

Vi bygger alt, hvad der kan holde vandet ude og varmen inde – til tiden og til den aftalte pris.

Flere selskaber med fælles værdier

Fælles for alle selskaberne er, at de deler værdier, vision og målsætning. Hvad der startede ud som ABC Pavilloner er i dag blevet til syv selskaber, hvor Dansk ABC Holding ApS er moderselskabet. Du kan læse mere om de forskellige selskaber herunder.

ABC Pavilloner A/S

ABC Pavilloner A/S leverer midlertidige løsninger i modulbyggeri. De midlertidige pavilloner og moduler kan leveres som totalentreprise med f.eks. klargjort fundament og tilkobling til vand og afløb. Det fleksible og brede modul koncept er ideelt til alt lige fra institutioner, skoler og kontordomiciler til boliger og mandskabsfaciliteter, hvor der opstår et akut behov for ekstra plads.

CVR nr. 21637076

Concept Living A/S by abc

Concept Living A/S by abc leverer permanente præfabrikerede bygninger til ethvert formål. Med præfabrikeret elementbyggeri er der mulighed for individuelle arkitektoniske og tekniske løsninger, hvor der ikke er langt fra idé til færdigt byggeri. Elementerne bygges 80-90% færdige på fabrikken, inden de køres ud på byggepladsen, og kan blive monteret på kort tid. Læs mere om Concept Living på deres egen hjemmeside her.

CVR nr. 39075083

ABC Facility Service A/S

Giver mulighed for en skræddersyet pakkeløsning til service- og drift i forbindelse med vedligeholdelse af udlejningsmoduler og permanente moduler fra ABC Pavilloner eller Concept Living. Med vores omfattende service program kan vi sikre, at modulerne forbliver i optimal stand og funktionalitet gennem hele deres levetid. Vores erfarne fagteam står klar til at håndtere alt fra rutinemæssig vedligeholdelses opgaver, årseftersyn til eventuelle reparationer.

CVR nr. 31938600

ABC Jord & Kloak A/S

ABC Jord & Kloak A/S er specialiseret indenfor jord- og kloakarbejde, pumpebrønde for spildevand, fasciner for regnvand samt støbning af fundamenter og sokler. Derudover udføres kvalitetsgodkendt, fagligt arbejde med etablering af parkeringspladser og arealer for legepladser. Specielt indenfor fliser og belægningssten har vi lavet mange små og større projekter. Desuden har vi stor erfaring med at beplante bede samt græsplæner tilsået eller udlagt som rullegræs.

CVR nr. 28869584

ABC Ejendomme A/S

ABC Ejendomme A/S udlejer erhvervslokaler i Rødby Havn ved den fremtidige Femern byggeplads. Lokalerne er i en centralt placeret forretningsejendom beliggende på Finlandsvej 2-4 i Rødby.
Her er der mulighed for at leje kontorlokaler fra 15 m² og erhvervslokaler op til 1000 m² – både som tomme lokaler eller fuldt møbleret lokaler og arbejdspladser. Derudover opfører vi et kontorhotel med bemandet reception og forskellige tilvalgsmuligheder som f.eks. omstilling af telefon, fælles printer/kopimaskine.

Besøg Rødby bedst beliggende lokaler i forhold til Femern

CVR nr. 34878420

UAB Baltic Modules

UAB Baltic Modules er selskabet bag vores 6.000 m² produktionsfacilitet i Litauen, der er et supplement til vores produktion i Engesvang. Selskabet producerer moduler til både ABC Pavilloner og Concept Living.

Besøg UAB Baltic Modules’ hjemmeside her.

Dansk ABC Holding ApS

Dansk ABC Holding ApS er moderselskabet for alle de overstående selskaber.

CVR nr. 26597455


Information og nyttige links

Persondatapolitik

Produktdatablade