præfabrikeret pavilloner & modulbyggeri

ABC går i luften med service- og driftstiltag

Nyt forretningsområde – ABC Facility Service

ABC Facility Service for ejendomsvedligeholdelse. ABC Pavilloner søsætter nyt forretningsben i form af ABC Facility Service, hvilket bliver et 360 graders service- og driftstiltag, som tilbyder skræddersyede vedligeholdelsesaftaler. I første omgang tilbydes det i forbindelse med egne udlejningsejendomme samt søstervirksomhedens Concept Livings permanente byggerier. På sigt ønsker ABC også at kunne fokusere på øvrige ejendomme.

360 graders service- og driftstiltag

Kravene til vedligeholdelse og dokumentation af bygninger stiger. Derfor udvider ABC Pavilloner nu deres forretningsområde. De introducerer et nyt initiativ, ABC Facility Service. Dette er et omfattende service- og driftstiltag. Det er rettet mod deres egne udlejningsejendomme. Det gælder også Concept Livings permanente byggerier. Det inkluderer bygninger, de har bygget som totalentreprenør. Mange ejere og lejere mangler ressourcer til vedligeholdelse efter bygningerne er blevet leveret.

“Det nye forretningsben, ABC Facility Service, søsættes nu, da vi oplever en stigende efterspørgsel på det fra kunder som eksempelvis offentlige instanser, da de ikke har et tilstrækkeligt økonomisk råderum til at hyre de forskellige fagfolk, som skal stå for de løbende eftersyn og vedligeholdelse. Her er fordelen, at vi kender vores egne ejendomme ud og ind og samtidig allerede råder over alle de rette fagfolk, såsom autoriserede elektrikere og VVS’ere, lyder det fra direktør i ABC Pavilloner, Kjeld S. Facius.

Pakkeløsning på abonnement

Drift- og serviceaftalerne gennem ABC Facility Service kommer således til at køre som en form for skræddersyet pakkeløsning på abonnement. Hvor ABC Pavilloner og Concept Livings kunder blandt andet kan få hjælp til at få renset ventilationsanlæg og serviceret varmepumper. Ligesom virksomheden ved periodiske servicebesøg sørger for at komme vandskader og elektriske nedbrud i forkøbet.

“Derudover tilbyder vi telefonisk support samt nem kontakt via egen app, så vi hurtigt er til at komme i kontakt med, hvis uheldet skulle være ude. Og viser det sig, at interessen er stor nok, håber vi på sigt at kunne udvide tiltaget og dermed også kunne tilbyde løsningen til øvrige ejendomme, forklarer Kjeld S. Facius.
ABC Pavilloner A/S lancerer service- og driftstiltag med ABC Facility Service
ABC Facility Service for ejendomsvedligeholdelse

Boligfonden DTU er første store projekt med drifts- og vedligeholdelsesaftale

En af de ejendomme, der allerede har nydt godt af ABC’s autoriserede fagfolk, er de 312 præfabrikerede studieboliger i Kongens Lyngby, som Concept Living for år tilbage leverede til Boligfonden DTU. I den forbindelse tegnede Boligfonden DTU en 10-årig drifts- og vedligeholdelsesaftale Det er blandt andet denne skræddersyede aftale, som har inspireret til det nye tiltag.

Hos Boligfonden DTU er det derfor Concept Living, der står for den bygningsmæssige vedligeholdelse af blandt andet nedløb/ brønde, facader, tage og vinduer, og Head of Asset Management hos Boligfonden DTU, Martina Levinsky, har frem til nu set en stor værdi i tilkøbet.

“Siden opførelsen af studieboligerne i Kongens Lyngby har vi haft stor glæde af den dertilhørende vedligeholdelsesaftale med Concept Living, hvis fagfolk står for den løbende vedligeholdelse af konstruktionerne. Da den enkelte montør kender bygningerne ud og ind, letter det processerne, og samtidig ved de, hvad man skal kigge efter og være opmærksom på i forbindelse med et eftersyn, så uventede skader ikke indtræffer. Derfor ser vi frem til at fortsætte aftalen med ABC Facility Service, fortæller Martina Levinsky.
Studieboliger DTU Roskilde bygget af ABC Pavilloner & Concept Living A/S by abc
Tilbage